🎙️ Et Tilbageblik: Et Særligt Øjeblik i Vores Historie
Det er efterhånden næsten ti år siden, at “The Art of Impossible: The Bang & Olufsen Design Story” blev udgivet i anledning af Bang & Olufsens 90-års jubilæum. Men selv i dag er vi stadig utroligt stolte over den lille rolle, vi spillede i den historie.
På forsiden af bogen ses en af de mest ikoniske produkter i B&O’s historie – BEOgram 4000. Det særlige for os er, at den viste pladespiller blev restaureret af os, længe før B&O begyndte deres eget officielle restaureringsprogram. At se vores arbejde præsenteret på forsiden af en så vigtig publikation var – og er stadig – en stor ære.
Og som om det ikke var nok, blev der i bogens takkeafsnit sendt en særlig hilsen til:
Claudiu Christensen fra BEOstaeren.
Den lille omtale betyder stadig meget for os. Den anerkender det håndværk og den passion, vi har lagt i at bevare og videreføre B&O’s arv.
Det er også værd at nævne, at mange af de produkter, man ser afbilledet i bogen, faktisk stammer fra vores egen samling – og ofte er de nænsomt restaureret af os selv. Det gør det hele endnu mere meningsfuldt.
Tiden går – men stoltheden består.
